|
▪ Indledning
▪ Kajaktyper
▪ Fiskekajak
▪ At ro kajak
▪ Sikkerhed
▪ Udstyret
▪ Transport
▪ Opbevaring
▪ Køb & Salg
|
|
Hver kajaktype og hver roer giver sammensat hver sin ro stil. Generelt for hver ro teknik må være, at komme længst muligt, hurtigst muligt, med lavest mulige energiforbrug, og på sikrest mulige måde.
Hvis man ikke har roet før, er det en god idé at tage et begynderkursus i en roklub, eller hos en af de forretninger som tilbyder kurser. Men når du allerede HAR købt kajakken, og gerne vil ud på din jomfrutur, så må du se at komme af sted. Det er lidt som at lære at cykle. De første par tag med pagajen er foruroligende, men efter et kort stykke tid virker det. Sørg for at være sammen med andre, og sørg for at finde et roligt sted du kan gøre det.
Her kommer vi ikke ind på de forskellige ro teknikker, men blot nævne at kendskab til og rutine i forskellige ro teknikker kan være forskellen på liv og død – intet mindre. Derfor: Meld dig ind i en roklub, så du kan lære at ro de forskellige teknikker og udvikle din ro stil i takt med din erfaring. Så får du lettere ved at klare uforudsete situationer.
Som erfaren roer vil du ha’ et bedre overskud, til at vurdere og klare uventede situationer. Du vil få mere ro til at koncentrere dig om det du er ude på tur for: At fange fisk. Vejret i Danmark kan være særdeles omskifteligt. Man kan tage hjemmefra i klart og vindstille vejr, og undervejs opleve hård vind, regn- sne- og sludbyger, og komme hjem i vindstille og klart solskin igen.
Trods sol og måne i de rette positioner, stjerner i de rette placeringer, så sker det at man ikke fanger fisk! Ingen tur er forgæves, for i værste fald har man lært noget til næste tur, og i bedste fald har man oven i købet fået nogle gode og måske ”once in a lifetime” naturoplevelser. Det kan være en solopgang – sker kun 365 dag om året….hvert år – en dis som langsomt bliver opløst at den gennembrydende sol, marsvin som vil svømme om kap – de vinder altid, fugle som man kan komme utroligt tæt på i kajakken, eller måske noget helt andet. |
|
|